Nordjyder er loyale
”Det er min oplevelse, at nordjyder er meget loyale. Hvis de får god service i en butik, så vender de helt automatisk tilbage. Hvis de ikke oplever en god service, så finder de en anden leverandør eller en anden butik. Så kort kan det egentligt siges”, fortæller Frank og supplerer:
”Jeg synes også, at vi som nordjyder er gode til at købe lokalt og dermed være med til at støtte vores eget erhvervsliv. Samtidig mener jeg, at en vigtig del af nordjysk DNA er, at vi vælger med hjertet. Vi vælger mennesker og det, som det menneske står for fremfor et produkt eller en løsning, som vi har hørt om”.
”Når det kommer til medarbejdere, er vi måske stadig lidt heldige her i Nordjylland. Jeg oplever, at det er nemmere at finde dygtige medarbejdere her end fx på Sjælland, og vores medarbejdere skifter ikke job så ofte”.