Et tiltrængt ansigtsløft der sætter spor
”Jeg oplever meget fornemmelsen af at det gør vi bare i Aalborg! Her rykker det, og beviset er tydeligt,” fortæller Mads og fortsætter: ”Her er masser af kultur, oplevelser, spisesteder og barer. Der sker noget for alle aldersgrupper, og byen er ikke længere en lillebror til Aarhus. Helt fra Vestre Fjordpark til havnen har Aalborg fået et markant ansigtsløft, og det smitter af på stemningen i byen. Aalborg er nærmest blevet en ny by over de sidste 10 år”.
Konkurrence om de bedste
”Aarhus er heller ikke længere en konkurrent i forhold til rekruttering”, pointerer Claus og fortsætter: ”Set med BDO-briller er Aalborg et ungt kontor med en gennemsnitalder på 37 år. Det skaber liv og dynamik, og da vi ofte rekrutterer direkte fra UCN og AAU er udbuddet stort. Vi har både studentermedhjælpere og trainees som en fast bestanddel af vores medarbejderstab. De er med til at sikre, at vi også i fremtiden har topkvalificerede medarbejdere”.
”Revisionsbranchen er i rivende udvikling p.g.a. ny teknologi, mere internationalisering og strammere lovgivning. Der er ingen tvivl om, at rådgivningsdelen i vores forretning kommer til at fylde mere og mere, og at vi kommer til at ansætte flere specialister fremover i stil med vores skatte- og momseksperter”, tilføjer Christian.