Men hvordan er en by egentlig international orienteret?
Vi taler videre ved bordet på Michaels kontor, og han uddyber: ”Det er nemt at drive global virksomhed her. Der er en effektiv lufthavn, en effektiv motorvej og der er gode uddannelses- og arbejdsmuligheder for vores internationale ansattes familier”. Særligt det sidste lægger han vægt på, for det er én af nøglerne til at fastholde de gode medarbejdere, pointerer han. I samme åndedrag langer han ud efter kritiske røster og siger: ”Nogen bilder sig ind, at Aalborg er udkant, men alt fungerer jo. Det er nemt at komme ud i verden”.
Forventning om fremtidig investering i nye tiltag
Næste kapitel for GateHouse, kan være godt nyt for iværksættere og virksomheder, som ligger inde med interessante projekter inden for B2B software-branchen. Michael fortæller nemlig, at ”hvis det går godt med logistikindsatsen i USA, vil vi gerne byde ind i iværksættermiljøet og andre virksomheder. Vi er meget opsatte på at bidrage til realisering af nye muligheder inden for vores kompetenceområder og investere i nogle nye idéer, nye virksomheder eller eventuelt investere sammen med nogen”.