Fra Hjallerup til Nørresundby
Morten etablerede oprindeligt Complea i Hjallerup men flyttede allerede i 2012 til Nørresundby for at komme tættere på kunderne og det netværk, som er i Aalborg-området.
”Jeg oplever, vi er geografisk velplaceret”, fortæller Morten med et smil og fortsætter:
”Vores kunder nord for fjorden synes, at vi er rigtig nordjyske, fordi vi er placeret i Nørresundby, og vores kunder syd for fjorden ser os som en del af Aalborg og dertilhørende associationer om at være en del af en storby”.
Hjælp til forretningsudvikling
”Jeg synes, at det er en stor styrke ved Aalborg, at vi som erhvervsliv kan få sparring og støtte til forretningsudvikling gennem BusinessAalborg og Erhvervshus Nordjylland. Jeg har flere gange benyttet mig af muligheden for at sparre med erhvervskonsulent Helle Duus, som sidder i BusienssAalborg, hvor hun har hjulpet mig med nye kontakter og hjulpet mig ind i forskellige kompetenceudviklingsforløb”, fortæller Morten og uddyber.
”For mig er BusinessAalborg den der forlængede arm, som man kan gå til, og det er en god måde at forlænge sit netværk på. Samtidig har jeg også brugt BusinessAalborg som indgangsdør til Aalborg Kommune fx i forbindelse med spørgsmål til lokalplaner”.
Fremtidsdrømme
Complea har opbygget en solid kundekreds i Nordjylland, hvor mange af kunderne har afdelinger udover Danmarks grænser, som også bliver supporteret fra hovedkontoret i Nørresundby. Flere og flere danske kunder er kommet til, og efter succesen med at åbne kontor i Frederikshavn, er Morten begyndt at overveje flere udvidelser af firmaet:
”Jeg tænker egentligt ikke, at København eller Aarhus er så oplagte steder for os at oprette lokalkontorer. Vi har et tæt samarbejde med vores kunder, som er glade for at kunne vælge en ’lokal totalleverandør’ af IT og telefoni. I Aarhus mærker jeg ikke, at det betyder noget, hvor man kommer fra, og om man vælger en lokal leverandør. Derfor har vi mere kig på andre områder i Jylland”, fortæller Morten og fortsætter:
”Vores hovedkontor hører dog hjemme i Nørresundby, og jeg ser ingen forhindringer for, at vi skal vokse endnu mere her, slutter Morten vores snak om at drive virksomhed med base i Nordjylland.